top of page

Den 4-længede gård

Bofællesskabet Abildgården er opført som en stor 4-længet gård tilpasset et grønt gårdrum på en kuperet 13.000 kvm. stor tidligere æbleplantage midt i Sdr. Bjert. 
Abildgården - et aktivt bofællesskab

31 beboere (0-84 år) - 15 boliger - 4 længer - 8 katte - 2 hunde - 1 trailer - 1 legehus - og ét fælleshus

 

Bofællesskabet Abildgården er en andelsboligforening bygget i 1985 med 15 rækkeshuse fordelt på 4 længer og et fælleshus. Abildgården er bygget på en 13.000 kvm. stor grund, som oprindelig var en del af en stor æbleplantage beliggende syd for Kolding i landsbyen Sdr. Bjert.

 

Bofællesskabet er centralt placeret i naturskønne omgivelser, meget nær skolen, hal, sportsanlæg, daginstitutioner, REMA1000, Den Gl. Brugs og Vinduet m.m , busstoppesteder med mere. I Bjert findes også Shell-tank, frisør, pizzaria, samt et meget aktivt foreningsliv.

Præmieret byggeri

Abildgården blev i 1986 præmieret af Kolding Kommune som et eksempel på god arkitektonisk byggeskik.

bottom of page